Villa Copenhagen

Gennem sit bevaringsværdige ydre og moderne indre er hotellet med til at binde det gamle København sammen med den moderne by i en inspirerende og legende atmosfære. Villa Copenhagen er beliggende på den store postgrund, der i disse år undergår en stor forvandling fra et lukket og utilgængeligt område tæt på banelegemet til et område, der nu åbner sig op og binder byen mere sammen. I den sammenhæng fremstår hotellet som porten til den nye bydel Postbyen, som anslås at huse 20.000 besøgende om dagen, når det i 2025 forventes at være fuldt udbygget. Postbyen vil bringe centralpostbygningens unikke historie ind i nutidens København og derigennem udvikle et ellers næsten glemt kvarter af byen. Det betyder, at hotellet i sit udtryk fremstår åbent og tilgængeligt for alle – bl.a. via lobbyen. Hotellet indeholder ca. 390 værelser, flere forskellige restaurant- og barkoncepter, en konferencesal på 1.200 m², hævede gårdrum, grønne haver og pool på taget. Både gæster på hotellet og forbipasserende er velkomne inden for i hotellets restauranter eller barer, hvor de kan tage en pause fra det pulserende byliv udenfor. Hotellet bliver dermed ikke kun for de overnattende gæster, men i lige så høj grad et mødested for byens borgere og besøgende.

Mod vest er der skabet et forsænket uderum ”The Sunken Garden” hvor der er udeserveringen. Forsænkningen omkranses dels af hotellets smukke facade, men også af en stejl terrasseret plantevæk, udført i cortenstål.

Der er direkte adgang til haven fra promenaden som vil fører der længere ind i Postbyen når den står færdigt i ca 2025.

FAKTA

Type: Byrum, Erhverv, Hotel

Adresse: Tietgensgade 37, København V

Areal:  Ca. 2.450 m2

Udført: 2020

Bygherre: Strawberry Properties

Arkitekt: Krook & Tjäder AB sammen med Kullegaard

Landskabsarkitekt: Lundgaard & Tranberg sammen med Julie Kierkegaard AS

Foto: Julie Kierkegaard AS